Optagelse af Mad World

VIDEOOPTAGELSE

Eksempel: Kims indspilning

LYDOPTAGELSE

Download

  • For at optage lyd skal I downloade app’en Voice Record Pro til jeres mobiltelefon. Her er links til download.

Android: 
https://play.google.com/store/apps/details?id=ca.bejbej.voicerecordpro&hl=en_US 
Apple: 
https://apps.apple.com/us/app/voice-record-pro/id546983235

  • I skal også downloade lydfilerne til jeres computer. De skal helst ikke streames, da der kan være forsinkelser eller huller i lyden. Jeg har lagt alle filerne på dette Dropbox-link:

https://www.dropbox.com/sh/w7zt50cpiw5lyl5/AAAEkJhpbkS8UUbTABHRxiaha?dl=0

Vær opmærksom på følgende, inden I optager

  • I skal afspille lyd fra jeres computer eller anden enhed, mens I optager på telefonen, og det er vigtigt at have hovedtelefoner på (tilsluttet til computeren), så I kan høre musikken og synge til uden at original-musikken kommer med på optagelsen. Hav evt. kun det ene øre sluttet til optagelse og det andet øre frit, så I kan høre jer selv. (Vær i den forbindelse opmærksom på at man på lydfilen kan høre sin egen stemme i højre kanal og de andre i venstre).
  • I skal optage lyden i et lokale med mindst mulig lydrefleksion og rumklang. Soveværelset er ofte et godt rum, da der er mange bløde ting i soveværelset, og det er ofte et mindre rum.
  • Pas på med at trampe i gulvet eller med at rode ved telefonen under HELE optagelsen, så der ikke kommer uønsket baggrundsstøj på optagelsen. Det samme hvis I bruger noder: Pas på at de ikke larmer, når I bladrer.
  • Lav lidt fysisk og stemmemæssig opvarmning inden optagelse
  • Forestil dig, at du står på scenen, og stå og syng som du ville gøre på scenen. Solister – syng som solister! Prøv (alle) at blende med optagelsen.

Følg denne tjekliste, når I er klar til at optage

  • Sæt telefonen i airplane-mode og start Voice Record Pro
  • Tryk på den røde REC-knap
  • Skift til advanced (faneblad i toppen)
  • Sæt Record Format til WAV og Sample Rate til 44,100 og Channel til Mono, og hvis du har mulighed for det så sæt Bit Depth til 24 bit
  • Hvis muligheden er der, så sæt Record Engine til Advanced – så kan du ændre på gain level, når du trykker på Level Check
  • Lav en prøveoptagelse. Syng kraftigt, og sørg for at meteret ikke går op i det røde felt, når du synger kraftigt. Hellere lidt for lavt end lidt for højt.

Efter optagelse

  • Klik på Rename og giv filen følgende navn: [Stemmegruppe]-[navn]-Mad World (F.eks. T1-Stephan-Mad World). Solister kan nøjes med at skrive solist-navn-Mad World
  • Send den til min mail-adresse: stephan.haagensen@gmail.com

DEADLINE

Deadline for lydoptagelse er den 3. juni. Har man ikke tid FØR den 3. juni, så laver jeg opvarmning den 3. juni kl 19, og så kan man optage lyden i den sædvanlige kortid mellem 19.30-21. Det vil være en stor hjælp for mig, jo tidligere I kan optage og sende – så altså meget gerne før den 3. juni!

Facebook
Instagram