Download
- I skal downloade lydfilerne til jeres computer. De skal helst ikke streames, da der kan være forsinkelser eller huller i lyden. Jeg har lagt alle filerne på dette Dropbox-link:
https://www.dropbox.com/sh/k432nnx1zv56uqc/AACp4yeTAZJ3hn15nXmI45Eia?dl=0
Vær opmærksom på følgende, inden I optager
- TELEFON/COMPUTER: I kan optage fra computer eller telefon. I skal samtidig kunne høre musikken. Den bedste løsning er at høre musik fra computer og optage video med telefon. Men man kan også optage med computer og høre musik fra computeren samtidig. Det kan man ikke gøre på telefonen.
- FORMAT OG BELYSNING: Videooptagelse skal ske i liggende format: Hvis I optager fra telefon skal telefonen lægges vandret. Brug helst bagsidekamera, men vær sikker på, at I er i centrum af kameraet. I kan også bruge selfie-kamera på forside, men det bliver lidt dårligere kvalitet. Sørg gerne for god belysning og sæt evt en lampe til at lyse på jer. Det er dog ikke billed-kvaliteten der er vigtigst her!
- HOVEDTELEFONER: Det er vigtigt at have hovedtelefoner på, så I kan høre musikken og synge til uden at original-musikken kommer med på optagelsen. Hav evt. kun det ene øre sluttet til optagelse og det andet øre frit, så I kan høre jer selv. Jeres stemme er mixet i højre kanal, så det er den højre hovedtelefon I skal bruge. Brug helst in-ear hovedtelefoner, så de er så diskrete som muligt på optagelsen.
- LOKATION: I skal optage i et lokale med mindst mulig lydrefleksion og rumklang. Soveværelset er ofte et godt rum, da der er mange bløde ting i soveværelset, og det er ofte et mindre rum. Badeværelset er ikke så godt. I behøver ikke tænke så meget over en flot baggrund – det må gerne være lidt personligt.
- STØJ: Pas på med at trampe i gulvet eller med at rode ved telefonen under HELE optagelsen, så der ikke kommer uønsket baggrundsstøj på optagelsen. Det samme hvis I bruger noder: Pas på at de ikke larmer, når I bladrer.
- OPVARMNING: Lav lidt fysisk og stemmemæssig opvarmning inden optagelse
- MENTAL FORBEREDELSE: Forestil dig, at du står på scenen, og stå og syng som du ville gøre på scenen. Prøv at blende med stemmerne på optagelsen.
- START OG SLUTNING: Når I starter optagelsen så hører I nogle instrukser, som lige forbereder jer. I skal bare optage jer selv i det her forløb, og så klipper jeg det måske lidt kortere når jeg får videoen. Til sidst siger I tillykke og vinker til de studerende – det hører I også instruktioner til på optagelsen.
Efter optagelse
- Navngiv filen: [Stemmegruppe]-[navn]-Jeg i live (F.eks. Tenor-Stephan-Jeg i live).
- Send den til min mail-adresse: stephan.haagensen@gmail.com
DEADLINE
Deadline for lydoptagelse er den 4. juni. Har man ikke tid FØR den 4. juni, så laver jeg opvarmning den 4. juni kl 17, og så kan man optage lyden i den sædvanlige kortid mellem 17.30-19. Det vil være en stor hjælp for mig, jo tidligere I kan optage og sende – så altså meget gerne før den 4. juni!