www.korogsang.dk inviterer ind imellem til fællessangsaftner eller events som flashmobs eller koncerter, med korworkshop, hvor du kan lære en sang og så synge med til koncerten.
Juleflashmob – den 18. december kan du være med til en flashmob i København. En flashmob er en uannonceret happening af kort varighed. I det her tilfælde en julekoncert, hvor vi mødes og synger et par julesange, som er indstuderede på forhånd. Vi øver sangene tre tirsdage i december: 2. december, 9. december og 16. december kl 19-21
Musikalsk værksted – ROMMI – vær med til at skabe et musikalsk værk på stedet.
30. oktober kan du være med til at synge og lave musik på stedet, når vi arbejder med Vocal Painting og Circle Song som en del af et større værk. Det foregår på Musicon i Roskilde.
Koncert med fællessang – den 19. november kl 19.30 kan du komme til koncert med koret Byklang i Stefanskirken på Nørrebro. Denne aften kan du selv være med til at synge, da koncerten har fællessang som omdrejningspunkt. Koret synger deres favoritnumre og præsenterer nogle fællessange for publikum, som alle kan være med på.
For tilmelding til juleflashmob eller for at skrive dig op til fremtidige events, kontakt os nedenfor:

