Om

Om KOROGSANG.DK

Korlivet i Danmark er vokset støt igennem de sidste mange år, og mange danskere har taget det til sig og synger i et amatørkor med fællesskab og styrket livsmod som bonus. Det har medført en stigning i søgning på information om kor og sang, og mange savner øvelser og tips til korprøverne.

Siden her er dedikeret til både korsangere og korledere, og du kan finde tips og øvelser til korprøverne og til opvarmningen derhjemme. Hovedfokus vil være på den rytmiske kormusik som eksempelvis pop- og rockkor, a cappella kor, jazzkor osv. men siden og øvelserne er tilgængelige for sangere og korledere i alle genrer.

Siden er gratis at bruge, og det er muligt at skrive sig op til et nyhedsbrev med yderligere tips.

God fornøjelse!

Stephan

Om mig

Jeg hedder Stephan Haagensen, og jeg er uddannet cand.mag i musikvidenskab og har arbejdet professionelt med kor siden 2007. Jeg arbejder til daglig som korleder ved Roskilde Universitet og for forskellige kor i København. Jeg har bl.a. arbejdet som korleder i kortere og længere perioder for følgende kor og vokalensembler:

  • Untamed Vocals (nuværende) – en ambitiøs vokalgruppe, jeg har startet i 2020.
  • Beat that Blue (nuværende) – rytmisk kor i Valby i alderen 20-50
  • RUC koret (nuværende) – for studerende og ansatte på RUC
  • Bryggens Kor (nuværende) – lokalt baseret kor på Islands Brygge
  • Bryggens Børnekor (tidligere)
  • NurSing (nuværende) – rytmisk kor for sygeplejerskestuderende
  • Koriosum (nuværende) – et erfarent kor med sangere i aldren 30-60
  • Side by side (tidligere) – kor under FOF i Lyngby
  • CBS-koret (tidligere) – rytmisk kor under CBS

Jeg har desuden arbejdet som gymnasielærer i musik på Lyngby Gymnasium og har i mange år undervist i musiksammenspil og klaver hos FOF samt arbejdet som underviser for Lyngby Musikskole.

Vil man se eller høre eksempler på mit virke, så kan man se nærmere her.

Facebook
Instagram