Virtuel audition
Audition kommer til at være i to dele. Du skal indsende en video af dig selv, hvor du synger 2 ting som specificeret nedenfor. Hvis du går videre, vil vi invitere dig til en videosamtale via ZOOM, hvor du også kommer til at synge lidt sammen med os.
Send videoen til stephan@korogsang.dk
Video-optagelse
- Start med at præsentere dig selv. Du må gerne sende flere videoer, hvis du foretrækker at lave præsentationen seperat. Fortæl os lidt om din vokalmæssige baggrund og hvorfor du gerne vil være med i Untamed Vocals.
- Optag en selvvalgt sang på video, hvor man kan se dit ansigt og hele din krop, mens du synger. Tænk over, at den valgte sang viser noget om dig og din stemme og gerne også din ambitus. Genren skal helst være rytmisk – helst ikke viser eller klassisk sang. Men udover det har du frit valg på alle hylder. Vælg noget, du synes er fedt at synge!
Video-samtale over ZOOM
Til den efterfølgende samtale skal du forberede din stemme i sangen Say af SoVoSo. Samtalen vil ligge en torsdag aften fra ca. 19.30.
Du skal synge den stemme, du har angivet, undtagen basser som synger S2 stemmen i deres eget leje.
Kan du synge mere end en stemme, vil vi særligt gerne høre 1. sopranen eller alten.
Om Untamed Vocals
Untamed Vocals er et vokalensemble på ca. 12 personer plus en korleder. Vi øver pt hver torsdag 19.15-22 på Islands Brygge. (Dog er vi online under corona-nedlukningen). Aldersmæssigt er vi jævnt fordelt fra 20-50 år (ingen aldersbegrænsning for ansøgere).
Vi synger musik, der har bevægelse og kraft. Musik der kan bevæge os og andre, og musik som skaber forbundethed med hinanden og omgivelserne.
Vokalgruppen er et projekt under Stephan Haagensen, som er studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium, men som bor i København. Stephan afslutter planlagt sin uddannelse i sommeren 2021, og der vil være bundne opgaver for gruppen med at lave en optagelse af Stephans arrangementer (Space Oddity, Crazy samt en egen komposition) og en mulig eksamenskoncert.
Om dig
Det forventes af dig
- at du er mødestabil, og har tiden til at engagere dig i projektet.
- At du gerne ser dig selv i gruppen i længere tid, og har lyst til at engagere dig socialt med de andre.
- At du øver dig og kan din egen stemme fra gang til gang, samt andre opgaver, der kan komme.
- At du engagerer dig i praktiske ting i koret såsom promovering, SoMe, koncertplanlægning mm.
- At du er klar på at synge koncerter, tage på korfestival og lignende