Workshop og sangundervisning

Korogsang.dk tilbyder workshops og teambuilding til virksomheder, kor og private arrangementer i Danmark. Desuden kan du booke en privat sangtime.

Jeg tilbyder workshops for kor på alle niveauer og ved private arrangementer og festlige lejligheder, samt for virksomheder og institutioner mm. som ønsker at lave teambuilding, kor eller fællessang.

Teambuilding med kor og sang

En dag med sang, er en dag med glæde og fællesskab. Hvad enten deltagerne er vant til at synge eller aldrig har prøvet det før, så vil en teambuilding-dag med fokus på sang i kor få selv den tavse kontormus til at åbne op og give af sig selv

Styrker non-verbal kommunikation
Teambuilding med kor og sang er en afslappende måde at være sammen om et andet fokuspunkt end det sædvanlige. Den verbale kommunikation, som vi er vant til at være omgivet af, bliver tvunget på pause, når vi skal bruge munden til at synge i stedet. Det kan være med til at skabe en anden omgangsform, og giver grobund for at bruge vores nonverbale kommunikation og giver bevidsthed om vores kropslige interaktion.

Giver bevidsthed om brug af stemmen
Samtidig bliver vi udfordret på nogle kompetencer, vi måske ikke er vant til at bruge, men som vi alle er født med – nemlig evnen til at synge. Endelig vil der være et fokus på at udvikle stemmen. Ved at bringe bevidstheden om hvordan vores stemme fungerer, kan vi også blive bevidst om hvor stor betydning stemmen har for vores identitet – og hvordan andre opfatter os.

Koropvarmning med hele kroppen

– Deltager ved korworkshop for Tech Transfer Office-afdelingen på DTU

“Det var faktisk sjovere end vores julefrokost. Vi kom til at lære hinanden at kende på en anden måde – og uden alkohol. Der var fuld koncentration og fokus på at synge i de 4 timer workshoppen varede, men der var masser af plads til at grine. Stephan var en virkelig dygtig instruktør som formåede at få alle op ad stolen og med på at synge.”

– Deltager ved korworkshop for Tech Transfer Office-afdelingen på DTU


“Med meget kort varsel fik Stephan stablet en kanonfed session på benene, og vi havde en fantastisk dag. Det blev en kæmpe succes for alle, selvom de ikke var forberedt på at skulle synge, og et par stykker havde betænkeligheder først. Stephan er super dygtig til hvad han laver, og jeg kan varmt anbefale ham. Det var en kæmpe succes at have Stephan som korleder til vores teambuilding.”

– Thea Jægerfeldt Larsen, Digital Health Coordinator, Novo Nordisk A/S


“Stephan var lynhurtig til at forstå vores idéer og til at tilpasse sig de forskellige produktionelle benspænd, som vi havde. Det var derfor en stor fornøjelse af bruge Stephan som korleder i vores produktion.”

– Kristian Selch, Kreativ producer, DR

– Kristian Selch, Kreativ producer, DR

Fællessang

Fællessang er en gammel tradition i Danmark og sange fra f.eks. Højskolesangbogen eller sange, der er blevet danske ever-greens egner sig godt til fællessang. En halv time med fællessang eller morgensang er en skøn måde at starte dagen eller skabe et afbræk i løbet af en dag. Vi aftaler på forhånd hvilke sange, vi skal synge, og der er mulighed for at I kommer med forslag selv.

Fællessang i privat have

Korworkshop

Jeg tilbyder korworkshops for rytmiske kor og acappella grupper på alle niveauer. Jeg kan arbejde indenfor forskellige musikalske fokusområder efter ønske eller arbejde med en helhedsorienteret tilgang til musikken. Skriv for nærmere info.

Facebook
Instagram