Der sker noget særligt for tiden.
Efter en tid, hvor mange af os har levet mere isoleret – først under corona og siden i en hverdag, der er blevet mere digital og individualiseret – mærker jeg, at mennesker søger tilbage til fællesskabet. Og ét af de steder, hvor det for alvor mærkes, er i korene.
Flere og flere melder sig til kor. Nye kor spirer frem, og ventelisterne vokser.
Men hvorfor? Hvad er det, der trækker så mange mennesker mod korsangen lige nu?
Det er som om folk længes efter at være sammen på en måde, der føles ægte og meningsfuld. Og dér rammer korsang bare plet – det kombinerer glæde, mening og fællesskab på én gang.
1. Man bliver “glad i låget” af at synge
Jeg spurgte mine korsangere, hvorfor de havde meldt sig til kor. Flere sangere svarede helt direkte: “man bliver simpelthen glad i låget af det!” Det er simpelt – og det virker. Når vi synger, frigiver kroppen endorfiner og oxytocin – de samme stoffer, der gør os lykkelige og får os til at føle samhørighed.
Jeg ser det hver uge: Folk kommer trætte og udkørte ind til korprøven, efter en lang arbejdsdag. Mange giver også udtryk for, at det var svært at komme ud af døren til kor. Men når de går derfra, har de lys i øjnene og skuldrene nede. Det er svært at synge sig trist.
2. Det er meningsfuldt
At synge er en drift i mennesket. Vi gør det fra vi er helt små – før vi overhovedet kan tale.
Når vi synger i kor, forbinder vi os til den del af os, der bare er. Det handler ikke om at være perfekt, men om at bruge stemmen og kroppen til at udtrykke noget ægte.
Det giver mening, fordi det går dybere end præstation – det handler om at skabe noget sammen.
Vi kommer i flow, og er nødt til at fokusere på noget udenom os. Egoet forsvinder, og noget andet får betydning,
3. Fællesskabet betyder alt
I et kor er man aldrig alene.
Man skal selvfølgelig præstere – lytte, finde sin stemme, ramme tonerne – men man gør det i en gruppe, hvor man både kan gemme sig og blive båret af andre.
Det skaber tryghed og samhørighed på en måde, mange af os har savnet siden corona.
Når vi synger sammen, ånder vi samtidig – bogstaveligt talt. Det skaber nærvær på en helt særlig måde.
Vi forbinder os til hinanden og til musikken – også til den kunstner, der har skrevet musikken. Sange kommer med et budskab, de har noget på hjerte, og det at være med til at give det liv, er enormt fyldestgørende, fordi vi tager udtrykket ind og leverer det videre på vores måde.
4. Det føles fantastisk at blive bedre
Der ligger også en dyb glæde i at udvikle sig.
At mærke, at noget, der før var svært, pludselig lykkes. At ramme en tone rent, at finde klangen med gruppen. At mærke en svær rytme pludselig blive en del af kroppen. Det du troede du ikke kunne, kan du pludselig.
Det giver selvtillid – og en følelse af at kunne noget, der betyder noget. Det er sundt for sjælen.
5. Sang gør os godt – helt konkret
Flere af mine sangere fortæller, at koret har hjulpet dem igennem svære perioder. Nogle har kæmpet med stress eller depression, andre har bare haft brug for at komme ud af hovedet og ind i kroppen.
Når vi synger, trækker vi vejret dybt, vi er til stede, og vi deler noget med andre. Det er nærmest umuligt ikke at få det bedre.
En længsel efter mening og nærvær
Jeg tror, korsangens boom handler om, at vi længes efter noget ægte.
Noget, der ikke handler om skærme, likes eller præstation – men om at være sammen, skabe noget smukt og mærke, at vi betyder noget for hinanden.
Korsang kan alt det – på én gang.
Og det er måske derfor, flere og flere lige nu finder hjem i koret.
