Går Halloween og fællessang hånd i hånd?

Døde poeters klub – en aften med gys, historie og fællessang

Umiddelbart er der måske ikke den store sammenhæng mellem halloween og fællessang. Halloween handler om mørke, spøgelser, uhygge og døden. Ved halloween vil vi gerne skræmmes og dyrke uhyggen. Fællessang forbindes ofte med lys, glæde, højskolesang og gode melodier i fællesskab.

Men hvad nu, hvis man blander de to ting?

Det var tanken, da Rytmisk Center på Vesterbro i København inviterede til Halloween-fællessang den 30. Oktober 2026. En aften, hvor vi skulle møde nogle af de store danske digtere og sangskrivere – men se dem fra en lidt anden side end den, vi normalt kender.

Vi kaldte det Døde poeters klub.

Mørket sænker sig

Allerede da gæsterne ankom, var stemningen sat. Lokalet var mørklagt, og ved klaveret sad pianisten med lukkede øjne – eller måske så han snarere ud, som om han var afgået ved døden.

Publikum fandt deres pladser i mørket – guidet ondskabsfuldt af korsangere fra Det Fede Fredagskor. Sangbøgerne var svære at læse, så mobiltelefonerne måtte tages i brug. Med små lysende lygter sad folk forventningsfuldt klar på stolene.

Og netop som alle havde sat sig til rette, hamrede pianisten hænderne ned i klaveret! Der gik et sæt igennem publikum. Så var vi igang.

Fem sange – fem historier fra mørket

Aftenens repertoire var hentet fra Højskolesangbogen, men med et lidt anderledes blik på sangenes ophavsmænd.

Vi begyndte med N.F.S. Grundtvig og Tag det sorte kors fra graven. De fleste kender ham som den store salmedigter, men hans liv var også præget af alvorlige psykiske kriser. Vi kom omkring hans voldsomme sammenbrud, hans tanker om døden og hans sidste hvilested – en krypt under en gravhøj på Køge Ås.

B.S. Ingemann stod for aftenens mere rendyrkede gys. Manden bag Dejlig er jorden skrev nemlig også gyserhistorier. I fortællingen Glasskabet møder vi en rig købmand, der får sin afdøde hustru balsameret og udstillet i et glasskab for at undgå at miste sin formue. Det går naturligvis ikke helt efter planen! Vi sang Tit er jeg glad og vil dog gerne græde, som fint beskriver dualiteten i følelserne, som til tider kan pege i to retninger samtidig.

Fra Ingemanns makabre univers bevægede vi os videre til Steen Steensen Blicher. I 1837 var han så alvorligt syg, at han troede, han skulle dø. Han skrev sit testamente og forberedte sig på afskeden med livet. Under sygdommen skrev han nogle af de digte, der senere blev samlet i Trækfuglene. Herfra stammer Sig nærmer tiden, da jeg må væk.

Emil Aarestrup bragte os ind i en mere mystisk og melankolsk verden. Han var både læge og digter, og i 1832 ledsagede han den alvorligt syge komtesse Amalie Raben på en rejse til Karlsbad. Hun døde undervejs i Dresden. Aarestrup skrev senere et digt til hendes minde. Vi sang Til en veninde, hvor trolddom, kærlighed og mystik mødes med flotte moderne toner fra Philip Faber.

Til sidst kom vi frem til Kim Larsen og Om lidt bli’r her stille. Med billedet af cirkusprinsessen, der står alene tilbage på linen, efter at publikum er gået hjem, talte vi om ensomheden og den stilhed, der venter, når forestillingen er forbi, og om hvordan noget af det uhyggeligste er, at blive efterladt alene.

En fejring af døden er også en fejring af livet

Men hvorfor egentlig synge om døden? Og hvorfor gøre det på Halloween?

Måske fordi døden og livet er uløseligt forbundet. En fejring af døden er også en fejring af livet. Det handler om at turde se på det, der er svært, og samtidig huske alt det, der gør livet værd at leve.

Musikken er med os ved nogle af livets største overgange. Den byder os velkommen, når vi kommer til verden, og den følger os, når vi tager afsked. Ved dåben og ved begravelsen er musikken med til at sætte ord og toner på det, som kan være svært at udtrykke.

Og måske er det netop her, fællessangen har sin styrke. Den kan rumme både glæde og sorg. For de to ting er ikke modsætninger. Vi kan godt være glade og sørge på samme tid. Vi kan synge om døden og samtidig mærke livet.

Det blev en aften med både historiefortælling, eftertanke, overraskelser og masser af fællessang. Vi legede med mørket, men gjorde det sammen.

For selv i uhyggen er der plads til hygge. Og selv når vi synger om døden, er det livet, vi fejrer.

Hvorfor korsang boomer lige nu – og hvad det siger om os som mennesker

Der sker noget særligt for tiden.

Efter en tid, hvor mange af os har levet mere isoleret – først under corona og siden i en hverdag, der er blevet mere digital og individualiseret – mærker jeg, at mennesker søger tilbage til fællesskabet. Og ét af de steder, hvor det for alvor mærkes, er i korene.

Flere og flere melder sig til kor. Nye kor spirer frem, og ventelisterne vokser.
Men hvorfor? Hvad er det, der trækker så mange mennesker mod korsangen lige nu?

Det er som om folk længes efter at være sammen på en måde, der føles ægte og meningsfuld. Og dér rammer korsang bare plet – det kombinerer glæde, mening og fællesskab på én gang.


1. Man bliver “glad i låget” af at synge

Jeg spurgte mine korsangere, hvorfor de havde meldt sig til kor. Flere sangere svarede helt direkte: “man bliver simpelthen glad i låget af det!” Det er simpelt – og det virker. Når vi synger, frigiver kroppen endorfiner og oxytocin – de samme stoffer, der gør os lykkelige og får os til at føle samhørighed.
Jeg ser det hver uge: Folk kommer trætte og udkørte ind til korprøven, efter en lang arbejdsdag. Mange giver også udtryk for, at det var svært at komme ud af døren til kor. Men når de går derfra, har de lys i øjnene og skuldrene nede. Det er svært at synge sig trist.


2. Det er meningsfuldt

At synge er en drift i mennesket. Vi gør det fra vi er helt små – før vi overhovedet kan tale.
Når vi synger i kor, forbinder vi os til den del af os, der bare er. Det handler ikke om at være perfekt, men om at bruge stemmen og kroppen til at udtrykke noget ægte.
Det giver mening, fordi det går dybere end præstation – det handler om at skabe noget sammen.

Vi kommer i flow, og er nødt til at fokusere på noget udenom os. Egoet forsvinder, og noget andet får betydning,


3. Fællesskabet betyder alt

I et kor er man aldrig alene.
Man skal selvfølgelig præstere – lytte, finde sin stemme, ramme tonerne – men man gør det i en gruppe, hvor man både kan gemme sig og blive båret af andre.
Det skaber tryghed og samhørighed på en måde, mange af os har savnet siden corona.
Når vi synger sammen, ånder vi samtidig – bogstaveligt talt. Det skaber nærvær på en helt særlig måde.

Vi forbinder os til hinanden og til musikken – også til den kunstner, der har skrevet musikken. Sange kommer med et budskab, de har noget på hjerte, og det at være med til at give det liv, er enormt fyldestgørende, fordi vi tager udtrykket ind og leverer det videre på vores måde.


4. Det føles fantastisk at blive bedre

Der ligger også en dyb glæde i at udvikle sig.
At mærke, at noget, der før var svært, pludselig lykkes. At ramme en tone rent, at finde klangen med gruppen. At mærke en svær rytme pludselig blive en del af kroppen. Det du troede du ikke kunne, kan du pludselig.
Det giver selvtillid – og en følelse af at kunne noget, der betyder noget. Det er sundt for sjælen.


5. Sang gør os godt – helt konkret

Flere af mine sangere fortæller, at koret har hjulpet dem igennem svære perioder. Nogle har kæmpet med stress eller depression, andre har bare haft brug for at komme ud af hovedet og ind i kroppen.
Når vi synger, trækker vi vejret dybt, vi er til stede, og vi deler noget med andre. Det er nærmest umuligt ikke at få det bedre.


En længsel efter mening og nærvær

Jeg tror, korsangens boom handler om, at vi længes efter noget ægte.
Noget, der ikke handler om skærme, likes eller præstation – men om at være sammen, skabe noget smukt og mærke, at vi betyder noget for hinanden.

Korsang kan alt det – på én gang.
Og det er måske derfor, flere og flere lige nu finder hjem i koret.

Modgiften mod din dårlige samvittighed

Lad os lige starte med et spørgsmål.

Hvad har du gjort i dag (eller i den sidste uge), som du er stolt af? Det kan være en lille ting, som at være kommet ud af sengen, have taget noget lækkert tøj på, eller have spist sundt. Det kan også være at have øvet en skala, afsluttet et arrangement, løbet 10 km eller doneret penge til et velgørende formål. Hvad som helst. Bare find en enkelt ting – stor eller lille. Overvej det mens du læser videre.

Spørgsmålet er samtidig et lille tip, som du kan bruge som dagens mantra, eller som du kan arbejde ind i dine daglige rutiner.

Energien fra koret, musikken og koncerter

Vi korledere har en gang imellem brug for at føle, at det vi gør, har en betydning for andre mennesker. Det er trods alt det, vores arbejde handler om – at få andre mennesker til at synge og føle glæde ved sangen. Hvor skal den bekræftelse komme fra, når vi ikke møder koret hver uge? Selvom vi evt. møder koret online, så er det svært at mærke de andre sangere, og vi får ikke den samme respons, som vi er vant til fra en korøver.

Jeg kan sige at meget af min grund til at være korleder er lige præcis den respons, den kraft og energi, man går hjem med efter en god korøver. Der sker også noget hos sangerne, når de kan mærke hinandens energi og tilsammen skaber musik i rummet. Når det går godt, er der en wow-følelse hos sangerne. Denne fornemmelse vil også ofte indfinde sig til en koncert, hvor koncentrationen er høj, og hvor alting går op i en højere enhed. Den enkelte sanger bliver stolt af at være en del af den musikalske formåen, og korlederen kan også føle stolthed over, at have været med til at bringe koret derhen. 

Hvis det generelt går godt til koncerter, eller sangerne har en fornemmelse af, at dette kor skiller sig ud – det kan være socialt eller musikalsk eller på anden måde, hvor koret kan noget særligt – ja, så følger der også en følelse af stolthed med ved at være en del af dette kor. Der er en identitetsfølelse, som udmunder sig i noget stolthed, og som igen knytter sangerne stærkere til koret.

Pligter og dårlig samvittighed

Tiden imellem korøverne og koncerterne går med at øve sig og forberede sig. Her kan vi – både sangere og korledere – blive ramt af dårlig samvittighed. Har vi øvet nok? Kunne vi have forberedt os lidt bedre? Er vi nu klar til at vise det til andre?

Og vi ved det godt: Vi kan altid forberede os bedre end vi har. Men vi ved også hvor stor en forskel det kan gøre at have øvet sig lidt modsat slet ikke at have øvet sig. Nogle gange er det blot det, at man lige har brugt en time på at sætte sig ind i det på forhånd, der kan gøre den store forskel til en øver eller en koncert. Men selv med den viden, så kan vi være plaget af den dårlige samvittighed over, at vi ikke føler, vi har gjort nok.

Her i corona-tiden går der endnu længere tid. Den tid kunne vi bruge på at forberede os endnu bedre til vi skal igang igen. Men det kan være vanskeligt, når vi ikke har de ugentlige øvere. Hvis vi øver online kan det også være svært, når man ikke mærker energien fra koret eller kan høre det flotte musikalske resultat af en korøver. 

Tilbage står altså den dårlige samvittighed, og bliver ikke mødt af stoltheden og energien fra arbejdet med koret.

Stolthed som modgift

Der er ikke meget der kan erstatte det rush af energi som en live korøver eller en koncert giver. Det ved vi både som sangere og som korledere. Men vi kan gøre nogle andre ting for at få lidt af energien tilbage. Tænk tilbage på spørgsmålet i starten af dette indlæg. Hvordan var det at tænke over, hvad der har gjort dig stolt? Det er et af de spørgsmål, som jeg kunne stille mine korsangere i starten af en online øver, og det får dem til at tænke på dem selv på en anden måde, og dele noget med hinanden, som de ellers ikke ville. Bonus er at det giver forbundethed i en corona-tid.

Men jeg stiller det også til mig selv. Hvad har du gjort i dag, som du er stolt af? Kan du arbejde det ind i dine daglige rutiner? Du er måske stolt af, at være stået op tidligere end vækkeuret ringede. Eller måske bare for i det hele taget at være stået op i dag. Måske er du stolt af, at du har løbet en tur. Du kan være stolt af, at du fik sat et billede eller nogle hylder op på væggen, som du har villet gøre i lang tid. Måske er du stolt af, at du fik trænet din stemme godt, og lige fik styr på en vanskelig frase.

Prøv så at tænke videre. Hvad er du virkelig stolt af i dit liv? Er du stolt af den vej, livet har taget? Hvad med i morgen? Hvad vil du gøre, du kan være stolt af? Måske er det noget, du kan arbejde ind i din daglige rutine. Hvad kan gøre dig stolt af dig selv om et år?

Hvad får det dig til at føle? Måske kan du mærke den energi, der er i at være stolt af noget. Hvis du fokuserer på, hvad du er stolt af frem for, hvad du burde have gjort, så vil du få noget af den energi tilbage, som du savner fra de live korøvere.

Uperfekt

I Danmark kan det nogle gange være vanskeligt at sige højt, hvad man er stolt af ved sig selv. Der er en ydmyghed i vores kultur, og det er der også i musikverden. Måske skyldes det, at vi alle sammen er bevidste om vores egne mangler. Det er de færreste af os, der kan være Jacob Collier eller Pentatonix eller Freddie Mercury. Vi er ikke perfekte, vi får ikke altid øvet det, vi ved, vi burde. Vi har ikke den stemme, vi gerne ville have, eller vi laver for mange fejl. Der er masser af grunde til at tvivle på vores egne musikalske evner.

Men vi kan også være stolte – også selvom vi ikke er Jacob Collier. Vi kan være stolte af, hvor langt vi er kommet, hvor meget vi allerede har øvet. Hvad vi allerede har lært, og hvordan vi videregiver det til andre, så de også kan vokse som musikere og sangere.

Når du tillader dig selv at være stolt af noget, du har udført, så udløser du en kæmpe energi for dig selv. Det er den selvtillid og energi, du kan bruge til at skabe nye ting, og du kan også dele den med andre. Det er win-win.

Det næste skridt, du kan overveje er, hvordan du kan få andre til at føle sig stolte af sig selv. Hvordan kan du videregive den følelse af at være god til noget, og være stolt af dine handlinger? 

Hvad er den bedste måde at gøre det på?

Hvis du har nogle tanker angående dette emne, så smid en kommentar nedenfor!

Mad World

Det kan virkelig føles som om verden er blevet gal i de her tider. Og nogle gange, når ting føles sådan, så har man brug for at synge om det. Det har sangerne fra koret Koriosum valgt at gøre, og i samarbejde har vi lavet en video, der fint kan ses som en kommentar til corona-situationen.

Videoen ligner mange af de Virtuelt Kor-videoer, som bliver lanceret af mange kor for tiden – dog med et twist. 4 af sangerne står bag en lukket dør og åbner den for en kort stund for at invitere indenfor i deres egen lille mad world, som for os allesammen for tiden foregår bag de 4 vægge, vi kalder hjem. Her giver sangerne altså et indblik i deres lukkede corona-verden. Om det er den verden, der er “Mad” eller den omgivende verden, er svært at afgøre.

Jeg håber, I finder videoen lige så inspirerende, som det har været at lave den.

Skjulte referencer – kan du finde dem alle?

Koriosum er et kor, som altid har en let og humoristisk tone imellem sangerne. Det er skønt at være korleder for et kor af så glade mennesker. Udtrykket her er noget mere tungt, end ved de sange, de normalt synger. Derfor har de også valgt at krydre videoen med nogle små underspillede gimmicks, som kommenterer på teksten. Se om du kan finde dem allesammen og skriv i kommentaren hvilke referencer, du fanger.

Effekter

I denne video har jeg valgt at arbejde med lyden på en måde, hvor det bryder en smule med illusionen om, at deltagerne sidder i deres hjem og synger. Jeg har lagt rumklang på korsangerne. Der er kun ganske lidt rumklang på solisterne, mens koret i baggrunden lyder som om de står i en kæmpe kirke eller hal. Jeg synes det giver en spændende kontrast og en leg med realismen overfor drømmen, og det er også tro mod teksten og temaet i sangen.

Når man arbejder med virtuelt kor-videoer, så er det en god idé at bruge tid på lyden. Der er en balance i at få den til at fremstå naturlig, men samtidig rense den for støj og fejl. Det er vanskeligt for sangerne at levere det samme niveau, som de ville gøre til en koncert, hvor de er omgivet af andre sangere, som de kan støtte sig op af, og hvor de ikke er hæmmede af at synge i deres egen stue med naboer, som kan høre dem osv. Samtidig vil optageudstyr og begrænset teknisk behændighed forværre eller ændre på den lyd og klang, som deres stemme ville have i et rum med fri akustisk udfoldelse. 

De vigtigste processer i lydredigeringen

Som minimum anbefaler jeg, at man arbejder med at støjreducere, balancere sangerne volumen-mæssigt, panorering, og til sidst en smule equalizing. 

Tillige kan det være en god idé at bruge en kompresser og sætte noget rumklang på stemmerne.

Har man tid til det, er der mange detaljer man kan arbejde med. I logic pro er funktionen Flex-pitch god til at korrigere for intonations- og rytmefejl. Man kan også arbejde med at fjerne sprængansatser og eksplosive konsonanter, som kan give volumen-udslag gennem mikrofonen. 

Du kan læse mere om hvordan jeg har arbejdet med tidligere virtuelt kor-projekt her.

Godt tip til online korprøven: App’en Acapella

Den sidste uge har jeg arbejdet med at få mere aktivitet fra sangerne ind i den virtuelle korprøve. Sangerne savner at høre og mærke hinanden, og det er vigtigt for os, at vi i hver prøve får en smule kontakt med hinanden. Man kan naturligvis lade snakken gå, men med kun en times korprøve er det vigtigt, at vi fokuserer på musikken igennem det meste af korprøven.

Et godt tip er at bruge app’en Acapella. Den findes godt nok kun til iPhone og iPad, så dem med Android må springe over eller låne en telefon eller iPad af en ven. Det er også muligt at sangerne går sammen i små hold af 2-3 personer, og sidder sammen ved korprøven, og der kan man så låne telefon af hinanden.

Hvordan kan man bruge Acapella?

Acapella har mulighed for “collaboration”, hvor man kan optage en video og så lade de øvrige sangere lave en synkroniseret video til. Hver video kommer så i et samlet videobillede med små vinduer, som man på forhånd kan lave et udkast til antal og størrelse af vinduerne. Man kan have op til 9 stemmer, men i princippet kan man lave uendeligt mange, da man kan indsætte en færdig video med 9 stemmer, som et billede, og derefter optage en ny på de andre.

Sådan ser layoutet ud i Acapella app’en, når man har optaget en video. Her er der lagt en video ind som et billede og derefter optaget nye, for på den måde at få plads til flere end de 9 billeder, som app’en er begrænset til.

Gode idéer på op til 1 minut

Acapella app’en kan benyttes til at lave videoer af forskellig længde. Hvis man holder sig indenfor et minut, er det gratis. Det er rigeligt til at inspirere til kreativ udfoldelse og arbejde musikalsk med koret. Her er nogle forslag:

  • “Vilkårlig andenstemme”. Syng (eller lad en sanger) synge en frase. Lad en anden sanger lægge/improvisere en vilkårlig andenstemme til. (2 rammer)
  • “A Cappella” Syng (eller lad en sanger) synge omkvædet fra en sang fra repertoiret. Lad en eller to fra hver stemmegruppe synge deres stemme (3-8 rammer)
  • “Match min stemme”: Lad en sanger synge en frase og lad en anden sanger synge præcis det samme og matche deres klang, dynamik, udtale, accentuering osv. Aftal på forhånd hvilken parameter, der skal lyttes efter. (Øvelsen kan evt. startes online ved at lade en sanger unmute og lade de andre matche den valgte parameter) (2 rammer)
  • “Følg dirigenten” Diriger til et backing track (max 1 minut), og lad sangere synge til direktionen. Syng evt. selv til, hvis det hjælper dig. Du kan også slette din egen video til sidst og erstatte den med en sidste sanger. (2-8 rammer)
  • “Loop creator”: Syng eller lad en sanger synge et kort loop på 1-4 takter og lad de andre sangere tilføje et element. Det kan være en andenstemme, en modstemme, et groove, et beat, en modrytme eller noget helt andet. (2-5 rammer)
  • “Rytmeloop”. Ligesom loop creator. Her er det blot en rytme, der gentages, og de andre skal lave et modsvar til den rytme. Start simpelt med masser af plads til andres bidrag. Rytmen kan siges eller den kan trommes på kroppen eller på genstande i huset. (2-5 rammer)
  • “Navneloop”: Ligesom rytmeloop, men med et navnetwist. En person laver et loop med sit eget navn, og så gælder for den næste om at fylde sit navn ud. (2-5 rammer)
  • “VOPA”. Brug VOPA (Vocal Painting) til at lege med en frase fra en sang fra repertoiret eller en ny sang.

Eksempel på brug af VoPa i Acapella

Untamed Vocals viser hvordan man kan bruge VoPa i en sang. Her bruges bl.a. tegnene Energize, Externalize, Short notes, Long notes og Mute.

Du kan finde noderne til ovenstående sangøvelse her: sangøvelser

Hvordan virker Acapella collaboration?

  • Når du har downloadet app’en skal du oprette dig som bruger før du kan lave collaboration med andre. Det er gratis at oprette en profil, og du kan optage op til 1 minut gratis. Hvis du vælger at have abonnement koster det 79,- om måneden, og så kan du lave optagelser op til 10 minutter. Men 1 minut er som sagt rigeligt til at lave mange sjove øvelser.
  • Når du starter en optagelse kan du vælge hvordan layout’et skal være. Skal det vises på en telefon eller på en computerskærm? Hvis I bare optager for jeres egen skyld er det en god idé at have det i 4:5 format, så man kan se det på telefonen, men ellers er 16:9 formatet det bedste valg til video.
  • Vælg den tid, du regner med at bruge – og optag tiden ud. Du kan altid skære videoen til bagefter, hvis der er spildtid til sidst. 
  • Husk at tilslutte hovedtelefoner (helst ikke trådløse). Som den første er det ikke strengt nødvendigt, men de næste sangere skal bruge hovedtelefoner for at kunne lytte til optagelsen imens de synger
  • Vælg den ramme, du vil optage i selv, optag videoen og afslut ved at trykke OK, når du er tilfreds.
  • Nu kan du sende videoen videre (eller gemme den til senere brug! For at gøre det, vælger du Private og trykker på Mixcord Acapella ikonet). Vælg Collaboration og vælg hvordan du vil sende det videre til den første sanger. 
  • Det er vigtigt at have en rækkefølge. Send videoen til sanger #1, som optager og sender et nyt link videre til sanger #2. Til sidst sender den sidste sanger link til dig, så du kan afslutte det og dele den færdige video med sangerne.

Har du tips?

Har du nogle idéer eller tips til, hvordan man kan få mere aktivitet og musikalsk kontakt i online korprøver, så skriv en kommentar. Er der en app eller en metode, som du gerne vil have skal have fokus her i blog’en, så send en besked til korogsang.dk.

Korledere går sammen om videoundervisning i corona-slutspurten

Vi er sandsynligvis og forhåbentligvis kommet til slutspurten i corona-krisen. Den ser ud til at ramme korlivet endnu hårdere end i efteråret. Mange kor har brugt af deres korkasse, og flere har oplevet medlemsnedgang, ZOOM-kor har ikke fungeret for alle. Nu er det sidste seje træk kommet, hvor vi sandsynligvis ikke kommer til at kunne have nogen form for fysiske prøver i de første måneder.

Men nu er en håndfuld korledere, sangere og skuespillere gået sammen for at lave et projekt, som kommer flere kor og korsangere til gode. Et alternativ til de korprøver vi savner. På hjemmesiden www.coronakor.dk kan man finde en række undervisningsvideoer til korsangere.

Martin Jantzen er idémanden bag projektet og underviser selv i nodelære og rytmer. Han har siden www.martinjantzen.com

Martin Jantzen har samlet en række dygtige undervisere, og sammen har de skabt projekt Coronakor. I alt 11 videoer af cirka 45 minutters varighed hver, der spænder over både opvarmning, kropsbevidsthed, nodelære, sangteori og musikalsk fortolkning.

De indvolverede undervisere er

  • Ulrik Aabye-Hansen
  • Mie Brunberg
  • Anne C Lindahl
  • Sune Svanekier
  • Lone Selmer
  • samt en endnu ikke annonceret “Special Guest”!

Det fulde program ser sådan ud:

  1. støtte og klang med udgangspunkt i en lille let gospel melodi. ved jazzsangerinde Lone Selmer
  2. hørelære så man lærer at lave stemmer på øret udgangspunkt i samme gospelmelodi. Ved jazzsangerinde Lone Selmer
  3. Improsang så man bliver en bedre solist ved jazzsangerinde Lone Selmer
  4. Hvor gør man af sine arme og den mentale opvarmning. Ved skuespiller Sune Svanekier.
  5. Nodelære ved Ulrik Aabye-Hansen
  6. Nodelære ved Martin Jantzen
  7. Opvarmningsøvelser ved Anne C
  8. Skalaer og trinkendelser ved Anne C
  9. Den sunde vejrtrækning. Øvelser til at aktivere støtten og styrke ind- og udåndingsmuskler, forskel på hurtige, solistiske vejrtrækninger og koriske vejstrækninger, tips og tricks til det sidste. Ved Mie Brunberg
  10. Formidling af musikalske stemninger. Med udgangspunkt i en sang, arbejder vi med, hvad forskellige slags klang, forskellige tekstbetoning og udtale kan gøre ved stemningen. ved Mie Brunberg.
  11. Surpriceøver med speciel guest.

Idéen med videoprojektet

Martin Jantzen er idémanden bag projektet og er selv korleder for et kor i Lyngby. De manglede en god måde at holde koraktiviteten ved lige, når man ikke kan mødes fysisk, og derfor besluttede han at samle et hold af kvalificerede undervisere. Han mener, at det kan have en stor værdi for den enkelte sanger at blive fastholdt i jævnlige kor-øvelser, og han mener, at det kan være med til at give en fortsat følelse af tilknytning til koret.

Jeg synes personligt også videoerne kan mere end bare være et alternativ til en fysisk korprøve. Det er en unik mulighed for koret at opleve andre undervisere – og dermed andre tilgange til kor – end ved at have den samme korleder hver uge. Dermed kan koret og sangerne også vokse hver for sig, og udvikle deres forståelse for kor og sang.

Videoerne bliver “udgivet” en gang om ugen med start i uge 2, og i skrivende stund er der 2 videoer. Man kan vælge at se dem, når man vil, efter de er lagt op. Koret kan selv vælge, om de skal se dem “sammen” over f.eks. ZOOM, eller om medlemmerne bare vil se dem hver for sig, når tiden byder sig.

Anne C er blandt andet uddannet rytmisk korleder fra konservatoriet i Aalborg, og er altid sprængfyldt med energi.

Prisen for at få fat i disse videoer er 500 kroner for hele koret. (Eller 400 plus moms)

Martin understreger, at pengene går ubeskåret til de involverede undervisere, og at der ikke er en overordnet økonomisk model for at tjene penge på deres bidrag.

Ønsker man at være med som kor (eller evt. som enkeltperson), så kan man kontakte martinjantzen@me.com. For mere information er det også bare at kontakte Martin.

Skal rytmisk kor dirigeres?

Anmeldelse: Conductors Toolbox. En app for dirigenter af rytmiske kor.

Den 26. november udkom en ny app for korledere og dirigenter af pop- og jazzkor udviklet af Jesper Holm (leder af jazzkoret Touché og underviser ved DJM (Det jyske musikkonservatorium)). 

Conductors Toolbox kan fås til iPhone og Android og koster omkring 200 kr.

Hvad skal vi egentlig med sådan en app? Er der ikke rigeligt med kurser og skoler for dirigenter? Kan vi virkelig lære noget fra en app? Og hvorfor nu specifikt for rytmiske kor?

Hvis vi skal starte med det sidste, så er en af de stærkeste pointer i Jesper Holms metode spørgsmålet om hvorvidt et rytmisk kor overhovedet skal dirigeres. Er det overhovedet nødvendigt? Og svaret er et rungende “måske!”

Dirigentens værktøjskasse

Holm vil gerne have os til at reflektere over, hvornår det giver mening at dirigere et rytmisk kor, og i øvrigt hvordan vi bedst gør det, uden at forstyrre musikken. Vi skal gøre, hvad der er nødvendigt, og så ikke mere end det. Skal koret udelukkende hjælpes til at holde rytmen og tempoet i et groovy jazznummer, er et 4/4-slagskema måske ikke det mest oplagte. Hvad kan vi så gøre?

Der er både svar og spørgsmål i denne app, og mange af svarene må man selv give. Til gengæld så tilbydes man et væld af værktøjer til at hjælpe med at svare på spørgsmålet om “hvordan?”. Et eksempel er ved slutningen af et ord eller en frase, hvor et kor ofte kan have svært ved at blive enige om timingen for en slutlyd som f.eks. en konsonant eller en diftong. Her har Holm nogle gode værktøjer, som hjælper koret med præcision i afslutningen. En diftong kan håndteres med et blidt skub med begge hænder i fremadgående retning med håndfladerne fremad og fingrene let bukkede, som puffede du blidt et objekt fremad.


Vil du modtage flere tips fra korogsang.dk? Så skriv dig op til nyhedsbrevet her på siden.


Metode til indstudering og videre arbejde med en sats

Udover værktøjerne til at dirigere er der et afsnit om metode og et afsnit om at spille klaver til en korprøve på den mest hensigtsmæssige måde. Hver afsnit indeholder 3 ti-punktslister. Der indgår en hel del video i app’en, hvor man kan se metoderne i praksis og selv øve sig til det.

Metode-afsnittet deler pointerne op i en metode til indstudering af en ikke-kendt sang samt en metode til at arbejde med allerede kendt stof. Metode-området indeholder inspiration fra en af Jespers samarbejdspartnere på DJM, Jim Daus Hjernøe og skal ses som en del af en overordnet metode, som betegnes som TIC – The Intelligent Choir. TIC er bl.a. en metode, hvor sangerne får mere musikalsk medansvar, og f.eks. bliver stærke i at holde en rytme uden pulsslag fra dirigenten. Der er bl.a. metoder og øvelser til at indarbejde en stærkere rytmisk fornemmelse gennem kropsliggørelse af musikken: grundtrin til at give pulsen, rytmisering af stemmerne, samt forslag til at synge et loop af et antal takter, indtil groovet fornemmes som bevægelse i kroppen og sangerne har et større musikalsk overskud, end fra “blot” at have indstuderet noderne, som de er noteret.

Enkelt design

Designet er enkelt og nemt overskueligt. En mørk blå farve går igen i hele app’en og ved at lave 10 punkter for hver menu-punkt fornemmer man et godt gennemarbejdet og pædagogisk overskueligt værktøj til at forbedre sig som korleder. Der er plads til at være uenig i metoder, og man kan selv vælge ud af værktøjerne, hvilke der giver mening for en selv at bruge i ens egen tilgang til rollen som korleder.

Læs mere på conductorstoolbox.com

Modtag nyhedsbrev fra korogsang.dk

Julekoncert med restriktioner

Mange kor har valgt at aflyse julekoncerterne i år eller gennemføre dem som live-streamede koncerter uden publikum på grund af de vidtgående restriktioner for amatør-musiklivet.

I to af mine kor har vi valgt at gribe det anderledes an og således gennemføre en koncert i Kristkirken på Vesterbro med Koriosum og Beat that Blue.

Restriktionerne bebuder, at alle deltagere skal være siddende med hovedet i samme retning (mod en scene eller lignende) – både sangere og publikum, samt krav til afstand. 2 meter ved sang og 1 meter for publikum.

Det løser vi på følgende måde:

Korene sidder i kirken på “gulvet” med hovederne vendt mod alteret, hvorfra jeg dirigerer koncerten. Publikum vil sidde på balkonerne, med hovedet vendt ind mod salen og naturligt op mod alteret. Da de blot skal have en meter imellem, vil der være plads til ca. 60 publikummer i hver side, mens koret skal sidde mere spredt og derfor er alene om at sidde på bænkene i kirkerummet. (Vi regner dog med et noget mindre publikumsantal, og vurderer max antal inden vi lukker for mange ind).

Ved indgangen deles publikum op, således at dem, der har størst ønske om at overvære Beat that Blue går op i venstre side, og dem der har størst ønske om at overvære Koriosum går op i den højre side. 

Koret kommer ind og sætter sig, når dørene er lukkede. Alle har mundbind på, når de færdes indtil de sidder ned ved deres pladser. Koret synger siddende ved kirkebænkene, og publikum forskånes ganske for sangernes luftstrøm ved at sidde højt hævet over koret.

Koncerten kommer til at foregå onsdag den 9. december kl. 20, og det vil være en kort koncert på ca. 50 minutter. Koriosum vil synge a cappella et par pop/rock-sange og et par julesange, og Beat that Blue vil blive ledsaget på klaver ligeledes med et blandet repertoire.

Nye corona-tiltag: Hvad gør vi nu?

COVID-19 banker atter på døren og viser sit fæle ansigt over det danske land. Hver gang myndighederne slår på trommer og kalder til pressemøde sidder vi korledere på kanten af stolen og frygter det værste. Hvad sker der med vores korprøver i den næste tid? For ikke at tale om koncerter?

Fredag den 23. oktober lød der igen nyt fra det høje, og det var ikke lykkelige toner for korfolket. Det tidligere “lille forsamlingsforbud” er blevet nedjusteret til 10 personer, og det ser ud til* også at gælde for alle fritidstilbud, som tidligere ellers “kun” har haft særlige krav til eksempelvis afstand, afspritning osv. Disse regler gælder dog i denne omgang kun for aktiviteter for voksne – altså folk over 21. (*der er pr. dags dato ikke helt enighed i kormiljøet om hvorvidt tiltagene hundrede procent gælder for os, og der er indkaldt til sektormøde mandag den 26. oktober, hvor det gerne skulle blive helt afklaret).

Det er realiteterne de næste 4 uger: Vi må maksimalt samles 10 personer. Inklusiv korleder er det 9 sangere. For mange melder der sig altså spørgsmålet om hvordan hulan vi får det til at stemme med kor, som ofte har 20 eller 30 sangere eller endnu flere. Det spørgsmål er der sandsynligvis flere svar på!

Samfundssind

Det kommer jeg tilbage til om lidt, for der er først et andet spørgsmål, der har meldt sig hos mange: Skal vi droppe korprøverne helt og aldeles? Skal vi restituere og lade virus’en regere udenom korlivet? Skal vi vise samfundssind og simpelthen stå tiden ud uden korsang? Det er der delte meninger om. Min holdning er, at man skal være opmærksom på en ting:

Vi har også et andet ansvar her, som vi ikke må glemme. Vi skal som korledere facilitere noget, der er vigtigt i befolkningen: et aktivt fritidsliv. Vi har i disse tider i særdeleshed et medansvar for at de personer, der har meldt sig til at synge i vores kor, også så vidt muligt får den mulighed. For nogle er det måske deres eneste kontaktflade med andre mennesker. Det er ikke alle, der lige har op til 9 venner, de kan ses med, og selvom man har, er det vigtigt for vores mentale sundhed at opretholde vores fritidsliv.

Det afspejler myndighedernes regler også – at vi skal bevare de fritidsaktiviteter, vi kan. Så længe vi gør det ansvarligt og med hensyn til smittefare. Så hold antallet nede, men hvis vi på nogen måde kan, så lad os gennemføre korprøverne.

Hvad dælen gør vi så?

I foråret havde mange af os et møde med videokonference-programmet ZOOM. Vi gjorde os erfaringer, og mange konstaterede, at det simpelthen ikke fungerede til at varetage en korprøve. Det var for surt at sidde hjemme i stuen og synge til en enkelt ellers energisk korleders digitale famlen. For nogle fungerede det en smule, men det var nok de færreste, der syntes, at det var optimalt.

Jeg ser flere muligheder for at føre korprøver med 9 sangere ud i livet. Og ved flere af disse muligheder, tilføjer jeg en variant af ZOOM-øverne, som måske faktisk kan fungere. Det fungerer i hvert fald i mine kor: Vi laver en kombination af små hold og ZOOM-øver. Dem der ikke er med til prøven kan være med hjemmefra over ZOOM. Således får de ikke bare en kedelig 1-1 oplevelse, men de får faktisk fornemmelse af en korprøve og en korstemning mellem de tilstedeværende. Og det er i mine kor en afgørende forskel, der gør det sjovere for mange af deltagerne. Og så giver det som en bonus også en mulighed for dem, som er nervøse for at mødes live, at de stadig kan være med hjemmefra.

Man kan naturligvis også holde fast i live øvere med deltagere i grupper af 9. Det kan fungere for nogle kor bedre end den opdelte prøve. Herunder er nogle forslag til et par modeller.

  1. Vi mødes i stemmegrupper i små hold i løbet af en aften. Afhængigt af hvor stort koret er, kan man mødes f.eks. hele alt-gruppen eller halvdelen af altgruppen fra 19-19.45 og derefter sopran-gruppen 19.45-20.30 og så herre-gruppen fra 20.30-21.15. Det kan varieres efter størrelse, og fungerer bedst i mindre kor.
  2. Vi mødes i små blandede forudbestemte hold af 8-9 personer en hel aften. Hvert hold skiftes hver 2., 3., 4. eller 5. uge afhængigt af hvor stort koret er.
  3. Hvis koret er stort er det ikke sikkert, at nogen af disse løsninger er mulige/tilfredsstillende. Derfor er det en mulighed at tilføje livestreaming/videokonference (F.eks. ZOOM) til korprøven for de “hjemsendte”.
  4. Man kan også lave en ren ZOOM-øver, som nogle af os eksperimenterede med i foråret. Det kan ikke anbefales for alle kor, men for nogen kan det måske fungere i en mindre periode. Her kan man f.eks. bruge tiden til at gennemgå teori, og man kan som minimum opretholde en social kontakt og fornemmelse af at vi stadig er der og husker hinanden.

Hvordan gør vi med det der ZOOM?

Hvis man vil inkludere ZOOM i korprøven skal man huske, at man skal have:

  • En computer (med indbygget kamera – og selvfølgelig med ZOOM installeret)
  • Strøm til computeren (stik og evt. forlængerledning)
  • En stabil internetforbindelse (måske via telefonen, men allerbedst, hvis man kan have en kablet forbindelse)
  • Bruger man telefon som internetforbindelse, er det en god idé at have strømstik med til telefonen også.
  • Et sted at stille computeren, så alle kan se skærmen og så den filmer både korleder og nogle sangere.
  • Nice-to-have men ikke nødvendigt:
  • Et lydkort/sound interface,
  • Mikrofon (gerne en god kondensatormikrofon, som ikke er retningsbestemt men tager lyd bredt)
  • Et eksternt kamera med stativ (slet ikke nødvendigt, men det kan være rart at have, især i forhold til at alle skal kunne se skærmen)

ZOOM-deltagerne skal som udgangspunkt mute deres mikrofoner, men for at få en god korprøve er det vigtigt, at man også inkluderer de hjemsendte ZOOM-deltagere på lige fod med de tilstedeværende. Giv dem lidt opmærksomhed, og få dem til at sige hej med mikrofon tændt. Måske kan opvarmning også foregå med mikrofonen tændt. Spørg til dem, om de er med, eller om de ønsker at få uddybet ting, eller gennemgået en stemme igen. Man kan også lave nogle øvelser, hvor man kan få et par enkelte til at synge alene over ZOOM.

Det er min erfaring, at det er nok til at de kan få en god følelse af at være delvist med til korprøven. De kan selv vælge, hvor meget de synger med, men hvis der skal være fremgang i koret, er det vigtigt at så mange som muligt deltager aktivt også over ZOOM, så sørg endelig for at spørge til om de er med, så de føler, at de også skal præstere, og at det betyder noget, at de er der!

Kommentarer

Har du tanker eller kommentarer til dette indlæg, så er du velkommen til at skrive i kommentarfeltet. Hvis du ønsker uddybende information om ZOOM, kan du se nogle af de øvrige indlæg på siden eller spørge i kommentarsektionen.

Corona-information til kor

Er det bare mig, eller kan det være lidt svært at hitte rundt i de forskellige regler?

1 meter til siderne, to meter i sangretning? To meter til alle sider? Anbefalinger eller regler? Hvem bestemmer egentlig? Er det myndighedernes regler der gælder eller kirkens regler?

Det er en kamp at finde ud af, hvilke regler, der gælder for tiden, og ikke mindst om man bør være mere forsigtig end reglerne anbefaler, eller om man kan slække lidt på det hist og her?

Da jeg er korleder i 6 kor og vokalgrupper, så har jeg fundet ud af, at lave et fælles regelsæt for alle mine kor, og gøre opmærksom på min tilgang til disse regler. Jeg har listet reglerne ovenfor, og så har jeg formuleret en række overvejelser, som jeg har sendt samlet til mine kor.

Man bliver noget rundtosset af alle de regler, men det er min erfaring, at det er utroligt vigtigt at man holder fast i, at vi kun kan følge de regler, som sundhedsmyndighederne udstikker, fordi de til dels er dem, der har størst tilgang til information, og fordi man til dels så har sit på det tørre, hvis der skulle ske det værste, at mange i koret bliver smittet.

Heldigvis ser det faktisk ud til at virke, da der har været eksempler på kor, hvor der har været smittet iblandt, som har været til korprøver uden at smitte andre. Der er desværre også eksempler på det modsatte, men ved den information, der har været tilgængelig, ser det ud til at have været netop, hvor der var max en meter mellem sangerne under sang – ikke ved 2 meter.

Jeg håber så inderligt på, at vi kan gennemføre nogle koncerter i denne sæson. At synge for et publikum er jo det magiske ved at synge i kor, og det er ikke så spændende at blive i øvelokalet hele efteråret og vinteren. Men selv hvis vi ikke kan invitere publikum, så er det en mulighed at streame en koncert og synge i et koncertlokale med måske kun en kameramand til stede som publikum, og stadig få en oplevelse af en fælles korpræstation.

Facebook
Instagram